Bryllup På
Oremandsgaard Gods

Skræddersy jeres store dag

I har hovedbygningen helt for jer selv og festen i Husflidsskolen, der ligger midt i skoven. Ingen andre gæster, ingen faste pakker, ingen der lukker baren klokken et.

Et bryllup her er anderledes, fordi I har tid. I flytter ind fredag formiddag, pynter op med vennerne, spiser sammen om aftenen og afleverer først søndag eftermiddag. Det meste af weekenden går med at være sammen med de mennesker, I holder af.

I bestemmer alt: mad, musik, program og bordplan. Vi står klar med rammerne.

På Oremandsgaard står vi klar med de perfekte rammer til et bryllup, du selv kan skræddersy. I har den smukke hovedbygning helt for jer selv, og kan feste til den lyse morgen i den smukke Husflidsskole, der ligger idyllisk midt i skoven. Et bryllup på Oremandsgaard Gods er anderledes, fordi I har god tid til at forberede og hygge jer med gæsterne. I bestemmer selv alt, så I kan få det præcis, som I ønsker det.

Lavsæson, oktober til april: 40.000 kr. Højsæson, maj til september: 65.000 kr.

Prisen dækker Hovedbygningen og Husflidsskolen fra fredag kl. 10 til søndag kl. 16. Ekstra dage kan tilkøbes. Torsdag eller mandag koster 4.000 kr. pr. dag. Betalingen falder i to rater: første rate når bookingen er bekræftet, anden rate senest en måned før brylluppet.

Fornem Stederne

Hovedhuset I billeder
Spisestuen
Havestuen
.
Køkkenet
Biblioteket
Parken & Omgivelser
1. salen
Det Raben-levetsauke værelse
.
Det lyseblå værelse
Hjørneværelset
Det Toscanske
Missers' værelse
Konow værelset
Historiske badeværelser
Bes' værelse
Hofjægeren
Pigeværelset
Husflidsskolen i billeder

Et bryllup, to huse

I lejer Hovedbygningen og festsalen i Husflidsskolen, som ligger i skovbrynet få kilometer fra godset. To meget forskellige rum til to meget forskellige dele af dagen.

Hovedbygningen bruges typisk til reception og overnatning for familie og nære venner. Terrassen hele vejen rundt indbyder til grillaften og udsigt over parken, og parken selv er god til leg og ophold.

Selve festen holdes i Husflidsskolen. Salen er 11 meter lang og 8,30 meter bred, og der er plads til 100 personer til middag.

I højsæsonen fra 1. maj til 30. september lejes de to huse altid samlet.

Destilleriet Radius ligger 200 meter fra Hovedbygningen. Turen derned tager fem minutter.  

Hilsner fra GæsteBogen

bryllup i private omgivelser

  • Nøglerne fredag kl. 10, så I har god tid til at pynte op med vennerne. 
  • 13 dobbeltværelser i Hovedbygningen. Flere af dem kan få ekstra opredning, og i kælderen kan vi lave en primitiv sovesal med syv dobbelt-luftmadrasser. 
  • Fire naboer udlejer værelser til 350 kr. pr. person pr. nat, få hundrede meter fra festen. Dertil åbner vi også for at leje Skovriddergården 200 m fra Husflidsskolen med. Aflevering søndag kl. 16. 
  • Ingen der jager jer ud lørdag nat. Ingen lydgrænse og intet sluttidspunkt. Festen slutter, når I siger stop.

Her kan du se plantegninger.

Planlægning

Efter din rundvisning på Oremandsgaard får du tilsendt vores helt store guide til, hvordan du kan afholde dit bryllup her på godset. 

En gratis smagning til de hjælpende hænder

For at gøre jeres oplevelse endnu mere mindeværdig, vil vi gerne invitere jer til en gratis smagning for op til 20 personer på destilleriet (normalpris: 5000 kr.), hvis I køber i barpakke til brylluppet fra destilletiet.  Dette vil give jer en unik mulighed for at takke de familiemedlemmer og venner, der hjælper med at forberede brylluppet. Vi tilbyder at holde smagningen om fredagen. Smagning skal bookes. Skriv til john@radiusdistillery.com

Bar-pakken til jeres bryllup

For dem, der ønsker at gøre smagningen endnu mere festlig, tilbyder vi en særlig bar-pakke bestående af 8 flasker økologisk gin, 2 flasker solbærlikør og 48 tonic til en samlet pris af 2.500 kr. 
Bar-pakke til bryllup

Sådan booker I en fremvisning

Start med at forhåndsreservere den weekend, I er interesseret i, nede i kalenderen. Det er helt uforpligtende. Er I i tvivl mellem flere datoer, må I gerne reservere mere end én. 

Så snart I har reserveret i vores system, skriver Birthe til jer og siger, hvilket nummer I er i køen til de weekender, I er interesserede i. 

I højsæsonen er der bryllup stort set hver weekend, så fremvisninger ligger på hverdage. Uden for sæsonen kan vi som regel også en weekend.

Vær opmærksom på, at flere par kan reservere den samme weekend. Datoen er først jeres, når I har bekræftet bookingen efter fremvisningen og betalt 1. rate. Ligger der andre på weekenden, siger vi det med det samme, og I får besked, hvis den bliver ledig.

Book din weekend herunder

Marker de weekender, I er interesseret i. Reservationen er uforpligtende, og vi vender tilbage hurtigst muligt. Maks 2 stk.

Indlæser...
Powered by Booking Calendar








To show CAPTCHA, please deactivate cache plugin or exclude this page from caching or disable CAPTCHA at WP Booking Calendar - Settings General page in Form Options section.

OFTE SPURGTE SPØRGSMÅL

Booking

Hvordan fungerer en uforpligtende reservation?

I klikker de datoer af i kalenderen, som I er interesseret i. Husk også de dage, I vil bruge på opsætning og oprydning. Det binder jer ikke til noget, og I betaler ikke noget.

Vær opmærksom på, at reservationen kun holder i 14 dage. Derefter frigives datoerne igen.

Flere par kan reservere den samme weekend. Vi siger altid, hvor mange der ligger på jeres, og hvilket nummer I står som.

Hvordan booker vi en fremvisning?

Skriv til booking@oremandsgaard.dk, når I har reserveret jeres datoer. Vi mødes i hallen i Hovedhuset, Oremandsgaard Allé 1.

En fremvisning tager omkring to timer. I højsæsonen er der bryllup stort set hver weekend, så fremvisninger ligger på hverdage.

Vi tilbyder maksimalt to fremvisninger pr. par.

Hvordan låser vi weekenden?

Efter fremvisningen bekræfter I bookingen på booking@oremandsgaard.dk. Så sender vi fakturaerne, sletter jeres øvrige reservationer og lukker weekenden for andre.

Weekenden er først jeres, når første rate er betalt.

Kan vi få længere tid til at beslutte os?

Skriv til os. Ligger der andre par på weekenden, kan vi ikke holde den i det uendelige, men vi giver altid besked, før vi lader den gå videre.

Hvornår svarer I på henvendelser?

Vi besvarer henvendelser om bryllupper mandag og tirsdag mellem kl. 8.30 og 15.30 på booking@oremandsgaard.dk. I samme tidsrum kan I ringe eller sende en SMS på 53 62 89 01.

Vi får mange henvendelser og vender tilbage, så hurtigt vi kan.

Pris og betaling

Hvad koster det?

60.000 kr. inkl. moms i højsæsonen fra maj til september.
36.000 kr. inkl. moms i lavsæsonen fra oktober til april.

Prisen dækker tre dages rådighed over Hovedhuset og Husflidsskolen, fra fredag kl. 10 til søndag kl. 16.

Ekstra dage kan tilkøbes for 2.500 kr. pr. dag.

Hvordan betaler man?

I to rater på hver halvdelen af beløbet.

Første rate betales senest otte dage efter fakturadato. Anden rate betales en måned før brylluppet.

Betales beløbet ikke til tiden, forbeholder vi os ret til at annullere reservationen uden yderligere varsel.

Når I betaler første rate, accepterer I samtidig vilkår og betingelser.

Hvad hvis vi må aflyse?

Aflyser I mere end ni måneder før brylluppet, koster det et gebyr på 2.000 kr. Resten af det indbetalte beløb får I tilbage.

Aflyser I mindre end ni måneder før, beholder vi første rate. Den svarer til halvdelen af det fulde beløb. Er anden rate allerede betalt, får I den tilbage.

Hvad er inkluderet i prisen?

Hovedbygningen med senge til 25 overnattende, plus et rum der egner sig til sovesal. Græsplænen må bruges til telte og campingvogne.

Service til 60 personer og køkkenudstyr i Hovedhuset.

Borde og stole til 90 personer i Husflidsskolen, inklusive service.

Industriopvasker i Husflidsskolen.

Skovskuret ved Husflidsskolen med caféborde til 40 personer. Ideelt til bar eller udeservering i godt vejr.

Dyner og puder uden linned.

El, varme og wifi. Koden er Sommer123 i begge bygninger.

Vask af gulve, aftørring af overflader og almindelig rengøring af toiletter i begge huse.

To timers hjælp til afklaring af spørgsmål. Derefter koster det 340 kr. plus moms i timen.

Hvad er ikke inkluderet?

Generel oprydning og rengøring i begge huse, herunder støvsugning.

Ekstra rengøring — for eksempel af ovne og grill, fedtpletter, konfetti, service og madrester.

Oprydning på terrasse, i udeområder og inde i bygningerne. For eksempel møbler, der er flyttet, og affald i parken.

Sengelinned, håndklæder og duge. Det bestilles særskilt og faktureres for sig.

Viskestykker, toiletpapir, opvasketabs og klude.

Opsætning og fjernelse af borde.

Serveringspersonale. Vi sender kontakt til det personale, vi anbefaler, men alle aftaler laver I direkte med dem. De er ikke ansat af Oremandsgaard.

Fadølsanlæg, musikanlæg og lyskæder. Vi kan anbefale lokale leverandører.

Hvad koster linned og duge?

Opredning af værelser: 1.500 kr.
Linned og håndklæder, 30 sæt: 3.500 kr.
Duge, 40 stk.: 2.000 kr.

Bestilles i bookingen med angivelse af antal, senest 14 dage før festen. Det faktureres særskilt.

Husene

Hvad lejer man — og hvornår?

I lejer Hovedhuset og Husflidsskolen samlet, fra fredag kl. 10 til søndag kl. 16.

Hovedhuset kan ikke lejes alene til fester. Gulvene tåler det ikke. Huset egner sig til reception, familiehygge, cognac og ild i pejsen, når festen er forbi.

Selve festen holdes i Husflidsskolen, der ligger i skovbrynet få kilometer fra godset.

Hvor mange kan vi være til middag og fest?

Salen i Husflidsskolen er 11 meter lang og 8,30 meter bred, og der er 2,15 meter fra stolperne ud til væggen mod skoven.

Med rektangulære borde er der plads til 100 personer, men det kræver personservering. Med runde borde er der plads til 80, og så kan servering fra buffet lade sig gøre.

Borde og stole til 90 personer er med i prisen. Er I flere, lejer I resten udefra.

Over 100 gæster bliver det vanskeligt at servere for.

Hvor mange kan overnatte?

Der er 13 dobbeltværelser i Hovedbygningen med senge til 25 overnattende. Flere af værelserne kan få ekstra opredning.

I kælderen kan vi lave en primitiv sovesal med syv dobbelt-luftmadrasser.

I må også gerne slå telte op på græsplænen. Campingvogne er også i orden.

Hvor sover resten af gæsterne?

Fire naboer udlejer værelser til 350 kr. pr. person pr. nat, få hundrede meter fra festen. I kontakter og afregner selv med dem.

Se listen over ekstra overnatning

Er der handicapadgang?

Husflidsskolen er i ét plan med bred dør, så en kørestol kan komme ind med hjælp. Toiletterne er desværre ikke handicapvenlige, og bygningen er totalfredet.

Trappen op til Hovedbygningen er besværlig, og der er store niveauforskelle indenfor. Den er ikke handicapvenlig.

Hvordan finder man vej?

Oremandsgaard Allé 1, 4720 Præstø.

Sæt GPS’en på Vildtbanesten Oremandsgaard, så kommer I ind ad alléen den rigtige vej. Der står, at vejen er spærret. Det kører I bare forbi.

Hvor parkerer gæsterne?

Pladsen ved Husflidsskolen er 30 x 20 meter og tager omkring 30 biler. Der kan også parkeres på skovvejen, hvis alle holder i samme side.

I praksis stiller mange bilen i indkørslen under træerne ved Hovedbygningen og følges ad ned til festen.

Festen

Kan vi holde vielsen udendørs?

Ja. Mange bliver gift i parken eller i skoven, og I må gerne sætte telt op til ceremonien.

De fleste vælger dog kirken — Jungshoved, Mern, Allerslev eller Præstø. Papirarbejde og attester ordner I med den lokale sognepræst, og borgmesteren stiller også gerne op.

Præsten i Allerslev kan sjældent holde vielse i det fri, men præsterne i Mern og Bårse tager gerne turen.

Må vi have DJ, og hvor længe må der spilles?

Ja, og der er hverken lydgrænse eller sluttidspunkt. Men festen ligger i skoven med naboer omkring, så brug fornuft.

Musikanlæg er ikke inkluderet. Der er ingen højttalere i Husflidsskolen, så I skal selv have anlæg med eller leje det.

Må vi sætte telt op?

Telt til vielsen: ja. Telte og campingvogne på græsplænen til overnatning: ja.

Middag og fest i haven ved Hovedbygningen: nej. Den del foregår ved Husflidsskolen, hvor I til gengæld gerne må spise udendørs.

Er der strøm nok til telt, DJ og foodtruck?

El er inkluderet i prisen. Der er to kraftstik ved Hovedbygningen og et ved Husflidsskolen, plus kabeltromler og 16A industristik i stolerummet.

Sig til i god tid, hvis I får leverandører, der skal bruge dem.

Må vi leje fadølsanlæg?

Ja. Fadølsanlæg er ikke inkluderet, men vi kan anbefale lokale leverandører.

Fustagerne skal stå i de sorte skobakker, der står i bagrummet bag baren. Ellers sætter de kondensringe i gulvet.

Levende lys, fakler og fyrværkeri?

Bålfade i stene og fakler udenfor er i orden.

Farvet konfetti og stjernekastere er ikke tilladt i bygningerne — det ødelægger gulvene. Fyrværkeri: nej tak.

Må vi tage hunden med?

Nej. Det er desværre ikke muligt at medbringe husdyr.

Kan vi selv stå for maden?

Ja. I vælger selv, om I laver maden selv eller bruger en cateringleverandør.

Der er køkkenudstyr og service til 60 personer i Hovedhuset, og to gasgrill på terrassen med gasflasker til.

Lokalt kan vi anbefale Frederiksminde, Mad Atlas, Rønnede Kro og Babette.

Kan vi få en smagning på destilleriet?

Ja. Alle brudepar får en gratis smagning på Radius Distillery for op til 20 personer om fredagen. Normalprisen er 3.750 kr.

Det er en god måde at sige tak til dem, der bruger fredagen på at rede senge og stille borde op. Er I flere end 20, koster det 200 kr. pr. person.

Smagningen skal bookes på forhånd hos john@radiusdistillery.com.

Til selve festen kan I købe en bar-pakke med 8 flasker økologisk gin, 2 flasker solbærlikør og 48 tonic for 2.500 kr.

Personale og hjælp

Hjælper I under selve arrangementet?

Nej. Vi lægger rammerne til, men vi faciliterer ikke arrangementet.

To timers hjælp til afklaring af spørgsmål er med i prisen. Derefter koster det 340 kr. plus moms i timen.

Hvem anbefaler I til servering?

Trine Christfort koordinerer de fleste bryllupper her og finder det rette team til jer. Hendes mand kører gæster mellem Hovedbygningen og Husflidsskolen.

trine.christfort@gmail.com · 20 61 64 43

Bemærk at hun og hendes team er eksterne og ikke ansat af Oremandsgaard. Alle aftaler om pris, service og servering laver I direkte med dem.

Kan vi ikke bare bruge venner og familie?

I kan, men vores erfaring er, at hjælpende hænder typisk betyder dårligere oprydning og rengøring — og meget arbejde dagen derpå.

Særligt opvasken. Nye folk glemmer at tørre glassene ordentligt af og skifte vandet i maskinen, og så ender vi med at sende en ekstra regning. Vi anbefaler at hyre en lokal opvasker til industriopvaskeren i Husflidsskolen.

Aflevering, rengøring og skader

Hvornår skal vi aflevere?

Begge huse skal være ryddet søndag kl. 16.

Skal telt, anlæg eller service hentes af tredjepart mandag, aftaler I det med os i forvejen.

Hvad skal vi selv gøre rent?

I rydder op, støvsuger og tager jeres eget med. Almindelig gulvvask, aftørring af overflader og rengøring af toiletter står vi for.

Er oprydningen mangelfuld, fratrækkes ekstra rengøring i afregningen. Prisen er 340 kr. plus moms i timen.

Ekstra rengøring aftales direkte med John Mogensen på 40 31 31 51 eller jjwejendomme@gmail.com.

Er der noget særligt med gulvene?

Ja. Gulvene må ikke vaskes med vand, og slet ikke i Hovedhuset, hvor de skal bones. Det gør vores eget rengøringsfirma.

Derfor er farvet konfetti og stjernekastere heller ikke tilladt indendørs.

Hvad hvis noget går i stykker?

Skader på inventar eller bygning skal meldes skriftligt med billeddokumentation ved aflevering, til oremandsgaard@oremandsgaard.dk.

Skader udbedres på lejers regning. Manglende oprydning og skader modregnes direkte med lejer efter arrangementet.

Tjek med jeres eget forsikringsselskab, om jeres ansvarsdækning gælder, når I lejer lokaler. En del policer undtager netop lejet og lånt ejendom.

Er der noget, I helst er fri for?

Hasp på vinduerne, tak. Og ingen tape på vægge eller døre.

Leverandører

Blomster fra blomsterbonden

Naturlig Blomst består af en-kvindehæren Anna, som, udover juraarbejdet, dyrker økologiske blomster i Sandvig Kohave. Det bliver ikke mere lokalt.

Du kan bestille blomster til din fest direkte hos Anna på 40638616.

Vil I have buketter og blomsterarrangementer, kan I bruge SKOVLYST BLOMSTER i Faxe. Find hende på Instagram @skovlyst_blomster

Hjemmebrændt til brylluppet

Radius er godsets destilleri. Radius Distillery laver økologisk gin, whisky, æblebrandy og likører udelukkende på lokale produkter og med stort fokus på økologi. 

Vi står klar til at arrangere en smagning – eller for den sags skyld lave jer en gin med selvdesignet etikette, som I kan finde frem på bryllupsdagen mange år frem. 

Bestil en smagning her.

Japansk luksuskød fra strandengene

JERGYU er navnet på det kød, som kommer fra kvæget på Oremandsgaard. Det er en unik krydsning af det bedste japanske kødkvæg og jersey, og I har mulighed for at bestille det til jeres menu på booking@oremandsgaard.dk 

Spisesteder & Catering

Præstøs Michelin-restaurant

Frederiksminde er den lokale Michelin-restaurant, som i høj grad kan anbefales. De laver også catering til bryllupper. 

Hvis I mangler værelser til overnatning, kan man booke hos dem. 

Book her.

Det regenerative spisested

Muldiverset serverer økologisk frokost og aftensmad i Stavreby på Jungshoved. Vi taler sublimt smørrebrød og gode aftenretter. Husk at booke et bord.

En kro ud over det sædvanlige

Rønnede Kro er også en del af Frederiksmindefamilien, men specialiserer sig i lettere frokoster, og kan også levere en catering til mere budgetvenlige priser. 

Udflugtsmål

Præstø & Thorvaldsen

THORVALDSEN SAMLINGEN i Præstø er ualmindelig fin. Byen byder derudover på en hyggelig havn, brostensbelagte gader, et handelsstrøg, strand og biograf. Måske I har glemt noget? Så er der også gode supermarkeder og specialbutikker. Skal I opleve sublim kultur og 100% hygge, så er Præstø et besøg værd.

Vestmøn & Bogø

Havnen i Hårbølle er skøn med både HÅRBØLLE HAVNEHØKER – husk at tage forbi HÅRBØLLE MEJERI -og eventuelt tage områdets bedste stensovnbagte pizza hos BOGØ BRØD på vejen hjem.